Nye skattelove fra 2018

Fra og med 2018 er der indført et ligningsmæssigt fradrag for pensionsindbetalinger. Princippet er nyt, da fradrag for pensionsindbetalinger hidtil alene har været fradrag i indkomsten.

Fradraget gælder for alle individuelle, fradragsberettigede pensionsindbetalinger (f.eks. ratepension) samt pensionsindbetalinger med såkaldt bortseelsesret, altså pensionsindbetalinger hvor arbejdsgiveren står for indbetalingerne, så de ikke indgår i den skattepligtige indtægt. Det er f.eks. ATP, arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger samt den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.

I "Start her" er der sat celler af til disse pensionsindbetalinger.

Reglerne for fradraget

Det første der skal vælges er, om man har mere eller mindre end 15 år til folkepensionsalderen, da denne grænse bestemmer fradragets størrelse.

Skatteydere der har mindre end 15 år til folkepensionsalderen, får det største fradrag:

Helt præcist:
Hvis der er mere en 15 år til folkepensionsalderen er fradraget:
8 procent i 2018
8 procent i 2019
12 procent i 2020

Hvis der er mindre end 15 år til pensionsalderen er fradraget:

20 procent i 2018
22 procent i 2019
32 procent i 2020

Pensionsindtægter som folkepension, ratepension mv.

Det ny pensionsfradrag er dog kun et nettofradrag. Så hvis du modtager folkepension, ratepension mv., skal disse indtægter trækkes fra indbetalingerne til pension, når fradraget gøres op. Hvilket naturligvis sker automatisk ved modregning af indtægterne i rubrik 16c, der netop er folkepension, ratepension mv.

Tjenestemandspensioner er undtaget, hvorfor indtægter herfra skal skrives i rubrik 16d, der er oprettet til formålet.

Yderligere gælder den regel, at der ikke skal modregnes i det år, pensionsudbetalingerne starter.

Endelig er der lagt et loft over fradraget, så det kun gælder for pensionsindbetalinger op til 70.000 kr. Har du derfor større indbetalinger, er det 70.000 kr. fradragsprocenten beregnes af.

Eftersom der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, afhænger fradragets skatteværdi af kommuneskatten og kirkeskatten i din kommune. Sundhedsskatten er jo den samme for alle. I en gennemsnitskommune er skatteværdien inklusiv kirkeskat 26,6 procent i 2018. Skat på PC beregner naturligvis fradraget med de procenter, der gælder i den valgte kommune.

Loven blev vedtaget 1. juni 2018

Læs hele loven her

Der er yderligere indført et ny jobfradrag gældende fra 1. januar 2018.

I lovforslaget hedder det, at det ny jobfradrag er målrettet de laveste arbejdsindkomster, hvilket er noget af en tilsnigelse, da det først træder først i kraft, når indkomsten er over 187.500 kr. (2018- niveau).

Så tjener man mindre end det, er der ikke noget fradrag.

Indfasningen af jobfradraget ser sådan ud:

Fradragsprocenten:
1918: 2,5
1919: 3,75
2020: 4,5

Maksimalt fradrag i kr.:
1918: 1.400
1919: 2.000
2020: 2.500

Fradraget beregnes af arbejdsindkomster over kr.:
1918: 187.500
1919: 187.500
2020: 187.500

Som nævnt gives jobfradraget som et ligningsmæssigt fradrag, hvorfor den egentlige skatteværdi kun er 26,6 procent i en gennemsnitlig skattekommune. De 26,6 procent er summen af sundhedsbidraget, kommuneskatten og kirkeskatten.

Fra og med 2018 udvides det grundlag, som beskæftigelsesfradraget beregnes af. Grundlaget er simpelthen den del af den personlige indkomst, der kommer fra arbejdsindkomst (i modsætning til pensioner) - heraf navnet Arbejdsmarkedsgrundlag. For virksomheder er det den del af overskuddet, der beskattes som personlig indkomst.

Indtil 2018 blev pensionsindbetalinger trukket ud af dette grundlag. Nu tæller alle pensionsindbetalinger med - herunder ATP, indbetalinger til de arbejdsgiver administrerede pensionsordninger, ratepension mv.

Udvidelsen af grundlaget omfatter også beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere.

Udover en forøgelse af det grundlag, som beskæftigelsesfradraget beregnes af, forhøjes det maksimale grundlag også fra 2018, så det kommer op på 34.300 kr.

Skatteværdien af det ny maksimale beskæftigelsesfradrag i en gennemsnitskommune er 26,6 pct. af de 34.300 kr. = 9.124 kr.

Det er yderligere besluttet, at både det maksimale beskæftigelsesfradrag og fradragsprocenten skal stige frem til 2022, så det maksimale fradrag til den tid kommer op på 38.400 kr. (i 2018-kroner), mens procenten kommer op på 10,65.

Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere forhøjes ikke.

Endelig nedsættes den statslige bundskat i 2018 og følgende år med 0,02 procentpoint.

For indkomståret 2018 sænkes bundskatten således fra 11,15 pct. til 11,13 pct., i 2019 fra 12,18 pct. til 12,16 pct., i 2020 og 2021 fra 12,19 pct. til 12,17 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 12,20 pct. til 12,18 pct.

Hvis man studser over, at bundskatten springer ét procentpoint op fra 2018 til 2019, så er forklaringen overflytningen af sundhedsskatten til bundskat. Fra 2019 er sundhedsskatten helt overflyttet til bundskat.

Fra 2011 har penionsudbetalinger over et vist grundbeløb været pålagt en såkaldt udligningsskat. Den var planlagt udfaset i 2020, men aflyses nu allerede fra og med 2018.

Den var på 6 pct. i de første 4 år - fra 2011 til 2014. Fra 2015 er skatten blevet nedsat med 1 procentpoint om året. Hvis skatten ikke var fjernet, ville skatteprocenten i 2018 være kommet ned på 2 procent af pensioner over 397.000 kr.

I 2017 er udligningsskattepå 3 procent og rammer pensionsudbetalinger over 388.200 kr.

Udnytter den ene ægtefælle ikke sit bundfradrag i 2017, overføres der op til 129.500 kr. som fradrag i den anden ægtefælles personlige indkomst.

Udligningsskatten omfatter ikke udbetalinger fra kapitalpensioner/alderspensioner, invalidepension, førtidspension og efterløn. Men alle andre pensioner som folkepension, ratepension mv.

Begrundelsen for skatten var, at skatteydere med høje indkomster og store pensionsindbetalinger havde nydt godt store fradrag i indkomsten da marginalskatten var høj, mens de, som et resultat af skattereformen dengang (Forårspakke 2.0), ville få for store fordele af den lavere marginalskat, når opsparingen blev udbetalt.

Skattefradraget for service- og håndværksydelser i boligen er med finansloven for 2018 blevet en permanent ordning.

Det er et ligningsmæssigt fradrag, hvorfor skatteværdien af fradraget er 26,6 procent (summen af skatteprocenterne til kommune, sundhed og kirke) i en gennemsnitskommune i 2018.

De maksimale fradrag er 6.000 kr. til serviceydelser og 12.000 kr. til håndværkerydelserne (2018-niveau). Det er alene lønudgifterne, ikke materialeudgifterne) der kan trækkes fra.

Lofterne over fradragene reguleres i takt med lønudviklingen - efter personskattelovens § 20.

Serviceydelser der kommer ind under ordningen er:
- Almindelig rengøring
- Vinduespudsning
- Børnepasning
- Almindeligt havearbejde m.m.

Fradrag for håndværksydelser omfatter i 2018:
- Udskiftning af ruder, vinduer og yderdøre
- Isolering af tag, gulv og ydervægge
- Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller
- Kloakarbejde på egen grund
- Tilslutning til bredbånd
- Fornyelse og etablering af dræn
- Udvendigt malerarbejde
- fradrag for lønudgifter til installation af tyverialarm (nyt område).

Fradrag for følgende ydelser udgår:
- Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring
- Solafskærmning af vinduer og glasdøre
- Energirådgivning
- Udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger
- Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse
- Installation af ladestik til elbiler
- Fjernelse af asbest, PCB og bly

Lønmodtagere der får betalt telefon og internet af arbejdsgiveren skal efter reglerne betale skat af op til 2.800 kr. (2018), hvis telefon/internet også benyttes privat. Beløbet kan dog højst være den udgift, arbejdsgivren har.

Hvis begge ægtefæller får betalt telefonen af deres arbejdsgivere, nedsættes det skattepligtige beløb med en rabat på 25 pct.

Anvendes arbejdstelefonen ikke privat, sker der naturligvis ingen beskatning.

I aftale om finansloven for 2018 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at ophæve beskatningen af fri telefon og internet fra og med indkomståret 2020.