Regnearket åbner i fanebladet "Start her", og det er her alle nøgleoplysningerne skal noteres/vælges.
Den præcise skatteberegning afhænger naturligvis af, at alle nøgleoplysningerne er de rigtige, da hver eneste af dem påvirker skatteberegningen.
Alle punkter er forsynet med en forklarende note (klik på ?), der beskriver de skattemæssige forhold.
Størstedelen af noterne er i øvrigt links til web-sider, så der dels er plads til en fyldig forklaring, ligesom overskueligheden er i top.
Der er to selvangivelser, uanset om man skattemæssigt er enlig eller sambeskattet.
Har man i "Start-her" valgt "to" (ægtefællebeskatning), så er de to selvangivelser flettet sammen, så alle overflytninger mellem ægtefællerne (f.eks. et uudnyttet personfradrag) finder sted.
Har man valgt "en", er selvangivelserne skattemæssigt skilt hermetisk ad. Det kan man f.eks. udnytte til at se, hvad en evt. lønforhøjelse betyder for ens skat, da man jo så kan brede sig over to selvangivelser på samme tid..
Også skatten af aktieindkomst og ejendomsværdiskatten beregnes i dette faneblad.
I toppen af fanebladet vælges hvilken type virksomhed, der skal beskattes efter.
Der er på forhånd valgt "Ingen virksomhed", og når dette er valgt, overføres ingen data fra fanebladet til selvangivelsen og skatteberegning - uanset hvad brugeren noterer af overskud mv.
Ellers kan der vælges mellem:
• Beskatning efter de almindelige skatteregler
• Beskatning efter reglerne for Kapitalafkastordningen
• Beskatning efter reglerne for Virksomhedsordningen
Schroll herefter ned til den valgte ordning og følg anvisningerne.
Her samles trådene fra de øvrige faneblade, så man får et overblik over de indkomster, der beskattes, de fradrag der er mv.
Herefter følger en udførlig oversigt over samtlige beregnede skatter, celler til at notere, hvad der allerede er betalt i skat, og en beregning af restskatten. Der beregnes også eventuelle procenttillæg.
Endelig vises den disponible indkomst.
Programmet har i øvrigt også beregninger i forbindelse med et evt. underskud i den skattepligtige indkomst.
Indkomsten efter skat (den disponible indkomst) overføres automatisk til budget-fanebladet. Og når de faste udgifter er tastet ind, kan man se præcist hvor meget, der er tilbage til forbrug og opsparing.
Alle poster kan naturligvis bare ændres, så de bliver, som man vil have den.
Når et nyt regneark sendes ud, kan hele fanebladet blot kopieres til det ny, så man ikke skal starte forfra hver gang.
Det almindelige befordringsfradrag beregnes på siden 'befordring'.
Alle skatteydere i udkantkommunerne får et forhøjet fradrag for de kilometer mellem hjem og arbejde, der ligger ud over 120 kilometer. Det er indarbejdet i programmet, ligesom det fremgår af hjælpeteksten, hvilke kommuner, det drejer sig om.
Det beregnede befordringsfradrag overføres automatisk til selvangivelsen, men man kan bare slette linket, hvis man ikke ønsker det.
Indarbejdet i programmet er også den ekstra forhøjelse af befordringsfradraget, der gives til skatteydere med lavere indkomster.